Camping & Overnatning på Midland Festival

Der er to campingpladser tæt på Midland Festival. DanCamps Hampen ligger ca. 650 m. fra festivalsområdet og  Cafeteriakroens Camping ligger ca. 2 km. fra festivalen.

Begge campingpladser har fine faciliteter hvad toiletter, bad og køkken angår. Det er også muligt at købe morgenbrød begge steder.

På begge campingpladser er det muligt at leje en hytte, men der er rift om hytterne på Hampen Sø Camping, så du skal være ude i god tid.

Har du ikke selv camping, telt eller lignende, kan det være en mulighed at leje en campingvogn eller autocamper. Vi kender til tre steder,  hvor man kan leje campingvogne. Og nogle af dem tilbyder endda at aflevere og sætte campingvognen op for dig. Og selvfølgelig hente den igen. Så bliver det ikke meget nemmere. Det eneste du så selv skal sørge for er, at bestille din plads på campingpladsen og selvfølgelig leje campingvognen. Der er campingvogne og autocampere i alle prisklasser.

Her er de campingvognudlejere vi har fundet frem til:

Lind Campingudlejning ApS
Gadegaardsvej 33
7400 Herning
Tlf. 88 70 72 02
Tlf: 22 65 29 00
https://lcu.dk/kategori/leje-af-campingvogn/

Out2Camp.dk
https://www.out2camp.dk/

Privat Campingudlejning.dk
https://www.privat-campingudlejning.dk/

Og flere af dem har ledige vogne i perioden. Da det er uden for højsæsonen, kan man også nøjes med at leje for en weekend, eller enkelt dage.

Midland Festival har ikke noget med hverken camping eller udlejning at gøre. Så alle henvendelser skal rettes direkte til campingpladserne og udlejerne.