Om Midland Festival
Det er Musikforeningen Midland der står bag Midland Festival. Det er en landsdækkende forening med to formål. Dels at udsprede kendskab til de amerikanske musikgenrer som Americana, Country, Bluegrass, Blues, Roots og beslægtede genrer, og dels at give upcoming bands og artister mulighed for at optræde foran et større publikum.
Musikforeningen Midland er en nonprofit-organisation. Der er ingen lønnede medarbejdere, og både foreningen og Midland Festival er baseret på frivillige hjælpere. De kaldes for Værdsatte medarbejdere, da alle yder en kæmpe indsats.
Hele overskuddet fra Musikforeningens arbejde går ubeskåret til at støtte kulturliv og musikaktiviteter i Danmark.
En musikfestival handler om så meget mere end musik! Selvfølgelig er musikken det vigtigste, men hyggen, samværet og festivaloplevelsen er mindst lige så vigtig. Det handler om at få nogle dejlige timer sammen med god musik og gode venner. Vi kan sætte rammerne, men stemningen kommer fra dig og alle de andre gæster.
Vi kan skabe rammerne, men det er dig der skaber stemningen og oplevelsen!
Midland Festival er unik og ikke som andre festivaler
Derfor vil du til Musikforeningen Midlands arrangementer opleve både velkendt, nyt og anderledes musik. Vi søger oplevelsen… den oplevelse, du kan tage med hjem, gemme i hjertet og tage med til det næste Midland arrangement.
Rammerne skal være i orden
En anden af grundpillerne i Midland Festivals fundament er, at rammerne omkring arrangementet skal være i orden. Det gælder selvfølgelig for selve festivalen, hvor lyd, lys, scene og publikumsforhold skal være i topklasse. Det gælder selvfølgelig også for overnatningsmuligheder, sikkerhed og sanitære faciliteter.
Ikke nogen let start
Musikforeningen Midland er ikke kommet let fra start. Den første festival i 2019 var en succes – og det både hvad musik og publikum angår. Vi havde derfor glædet til at gøre det endnu bedre i 2020, men…. så lukkede Covid-19 verden ned. Det var hårde år for foreningen både hvad økonomi og indestængte ambitioner angår, men vi kom igennem. Nu er vi mere klar end nogensinde før, og det glæder vi os til at vise i årene der kommer.
Det vigtigste er dig
Ingen festival uden glade gæster – altså dig. Vi kan skabe rammerne for den gode musik og mindeværdige oplevelser. Men det er dig, der skaber festivalen. Som kom glad, og få en fantastisk weekend 🙂