Kajsa Vala (DK/ICE)
Om Kajsa Vala
Kajsa Vala har slået sig fast på den danske musikscene, som en af de få der mestrer Americana genren. En genre der ellers sjældent lykkes for andre end amerikanerne selv.
Med en islandsk mor og en dansk far trækker Kajsa Vala også på de skandinaviske rødder, men hun har boet og arbejdet som sangskriver i Nashville. Kombinationen af det skandinaviske og amerikanske er rødderne i Kajsas helt egen Americana / Scandinavia-lyd.
Kajsa Vala er en fremragende tekstforfatter, en sanselig vokalist og en guitarist, der virkelig mestrer sit instrument, fra akustisk og dobro til en stærk, tung elguitar.
Kajsa Vala udkommer med det nye album ”Out Of The Woods” i starten af 2022.
Denne aften kommer Kajsa med sin trio, og blander nye og gamle sange i intime musikalske rammer.