Anders Gantriis (DK)
Om Anders Gantriis
Livet, mennesker, hverdagen og følelser har inspireret Anders Gantriis i sangskrivningen hvor det nærværende tekstunivers sammensættes smukt med gode ørehængende melodier, vellydende guitar og en karakteristisk stemme.
Stilen kan bedst beskrives som værende i grænselandet mellem amerikansk roots, den nordiske tone og den klareste pop – altid med den gode melodi i centrum.
Anders er en garvet musiker med hjemsted på kreative Djursland med mange koncerter i guitaren som solo artist. De seneste år har sangskrivningen taget over og kan nu nydes på b.la debut albumet “In My Mind” som Gantriis Udgav i 2017 og efterfølgende er der også kommet 3 single udspil. Og mon ikke der er et album på vej i nærmeste fremtid.
Det der efterhånden kendetegner sangskrivningen og numrene fra Gantriis er den gode melodi i centrum, samt emner som de fleste kan forholde sig til. Alle numre fra Anders Gantriis er skrevet med udgangspunkt i hans eget liv, samt det der foregår omkring ham. Efter albummet i 2017 begyndte Anders Gantriis at skrive på modersmålet dansk og det er bestemt noget publikum har rost.
Gantriis har 5 udgivelser i rygsækken og i 2021 udgav Gantriis sin seneste single “Hey Mor” med tilhørende video. Et nummer som fik tv kanalen tv2 til at vågne op og lave et indslag om historien bag nummeret. Et nummer Anders Gantriis har skrevet til sin mor som omkom tragisk da Gantriis var blot 5 år gammel.