KONKURRENCE – Vind en tur til Nashville 🙂

Det er så dejligt at se, at så mange har valgt at ombytte deres billet til festivalen i 2022. Så derfor har vi besluttet at holde en lille konkurrence om en tur til Nashville med fly tur/retur og 8 overnatninger for 2 personer.

Alle med billet til Midland Festival ‘22 – uanset om de er ombyttet eller købt – er med i konkurrencen.  Konkurrencen starter d. 01. juni, og alle med billet til Midland Festival ’22 – uanset om de er ombyttet eller købt -får et lod i lodtrækningen den dag.

Men ikke nok med det. Hver måned du har en billet, får du et lod mere i konkurrencen. Dvs. at alle der har den billet d. 01. juni 2021 vil have 13 lodder i konkurrencen – dvs. 13 chancer for at vinde, når vi trækker en vinder lørdag aften d. 18. juni 2022 på Store Scene på Midland Festival ’22.

Så for hver måned du har en gyldig billet, får du et lod mere i konkurrencen, og har derved større chance for at vinde konkurrencen.

Og præmien er…

Præmien er fly tur/retur til Nashville og 8 overnatninger i Nashville. Du vælger selv hvornår du vil rejse, men det skal ske i tidsrummet 01. sep. til 30. nov. 2022 eller 02. jan. til 30 mar. 2023. Både ud- og hjemrejse skal ligge i disse perioder. Lommepenge og udgifter til mad o.l. er ikke med i præmien. Vi booker flybilletterne og vinderen skal bo i et Premium værelse på Fiddlers Inn i Opryland. Det er i gå-afstand til ikoniske steder som Nashville Palace, Score Boards og Music City Bar & Grill. Det er alle steder, hvor du kan opleve det ægte Nashville.

Vil du gerne udvide din rejse, er det ok. Ud- og hjemrejse skal stadig ligge inden for ovennævnte perioder, og du må selv betale alle overnatninger ud over de 8, der er indeholdt i præmien.

Vinderen skal give os besked om ønsket ud- og hjemrejse dato senest 2 måneder før rejsens start.

Oplev det ægte Nashville

Vi har hentet megen inspiration til Midland Festival på vores rejser til Nashville. Det er noget, vi gerne vil give videre. Så kan du måske også opleve, alt det vi elsker ved den by.

Så udover turen til Nashville, får vinderen får også 2 billetter til en aften på Grand Ole Opry, og vores gode råd til steder, hvor du kan opleve den ægte countrymusik og der hvor de kendte countrystjerner kommer og fester. Også steder der ikke normalt er kendt for turister.

Kort sagt – du får en hel unik mulighed for at opleve det ægte Nashville.

Da billetsalget til Midland Festival ’22 først starter d. 01. juli 2021, får alle, der ombytter deres billetter en chance mere for at vinde rejsen. Så hold nu fast i din billet, og måske bliver der dig der vinder en fantastisk rejse til Nashville 🙂